"Gys"

"Du har fået brev fra Slagelse Kommune", siger Ole, da han kommer ind med dagens høst af reklamer, en pakke hvis udseende tyder på at være en Cd. til den yngstes fødselsdag og som sagt en kuvert med afsender: Slagelse Kommune.

"Du er nok fyret på gråt papir", siger Katten Darleen forventningsfuldt. Jeg vil tilføje, at jeg har hende mistænkt for virkelig at ønske, at jeg deltager i en "prikkerunde". Hun regner selvfølgelig med, at en evt. fyreseddel vil være ensbetydende med, at jeg frivilligt opfylder hendes mindste ønsker døgnet rundt. 

Brevet viser sig at være en invitation til en Tema-dag med hovedtemaet "Fastholdelse". Videre hedder det, at jeg, der nu er med i seniorordningen på dette kursus kan: Finde ind til mine drømme, komme i bedre form, komme i harmoni med mig selv, finde overskud og livsglæde i en travl hverdag og mere af samme skuffe.

Jeg ved ikke helt, om jeg skal grine eller græde, men vælger det første. Jeg synes det er en smule grotesk, at jeg, der er i fare for at blive fyret får netop denne invitation.

Selvfølgelig har folkene bag denne invitation ikke styr på hvilke medarbejdere, der står i fare for at blive luget ud, når udresningen i Kommunen løber af stablen, men alligevel virker dette brev en smule provokerende. Da fristen for tilmeldning er d. 5 oktober, og jeg på dette tidspunkt stadig ikke ved, om jeg er købt eller solgt, vælger jeg at smide brevet i skraldespanden.

"Tja, Darleen intet er afgjort endnu, beklager,"siger jeg.
Darleen gør det helt klart, at det synes hun er for dårligt. "Ja, jeg kan snart ikke holde til det nervepres mere. Jeg skal altså snart have at vide, om jeg evt. skal annoncere efter en selskabsdame eller hvad. Jeg klarer altså ikke en vinter til uden lidt inspirerende selskab."

Jeg sætter mig på hug foran hende, klør hende bag ørerne og siger: "Du er godt klar over, at hvis jeg bliver fyret, skal vi skære lidt ned på forbruget, ik`?"
Darleen ser forskrækket på mig. " Betyder det så, at jeg hverken får dyrlægens natmad eller rejer?"

"Nej, så galt går det nok ikke", svarer jeg og kan se, hvor lettet hun bliver. Jeg behøver jo ikke at fortælle hende, at både rejer og ingredienser til dyrlægens natmad sikkert kan fås på tilbud. Og Herre Gud, jeg vil jo få tid nok til at jagte tilbud, hvis jeg er så uheldig at få en omgang med lugejernet. Som en sidegevindst sparer vi også penge til en selskabsdame. For Darleen vil jo ha`mig til rådighed døgnet rundt.

"Gys, jeg kan ikke holde tanken ud!"

"Billedanalyse og dyrlægens natmad."

"Hvorfor vil du absolut  ha`det billede på bloggen, du vender jo bagdelen til", spørger jeg katten Darleen, der sidder ved siden af computeren.

"Du synes måske, jeg har lagt mig ud hva`? Du skulle forøvrigt ikke snakke, det er vist lang tid siden du kunne passe en str. SMALL", vrisser Darleen igen.

"Darleen det var overhovedet ikke, det jeg mente. Måske er det bare en smule uhøfligt sådan at vende ryggen til folk. For øvrigt vil dine mange fans sikkert også gerne se dine smukke øjne, ja og dit vindende smil."

"Ja, ja du snakker godt for din syge moster, gør du.", snerrer Darleen, ryster på hovedet og forsætter:

"Næ du, man skulle hedde enten Amalie, Gustav eller Robert og være kendt for sin dumhed, sine løse håndled eller sin dovenskab. Så ville ens fanskare vokse fra uge til uge, ja så ville man blive rigtig kendt. For det er sådan noget folk gider at læse om, ja du ved hvor dum, bøsset eller doven man er. At jeg gang på gang deler ud af min visdom, det gider ingen at høre på."

"Jeg synes nu ikke, du har helt ret Darleen, for jeg kender mange..." Resten af  sætningen drukner i Darleens hvæsen.

Darleen rejser sig, stiller sig i  knurhårslængde fra mit ansigt og stirrer mig i øjnene. Som personlig assistent for Darleen gennem mange år ved jeg, at når hun eller for den sags skyld en anden kat stirrer en i øjnene, så er der krig på kniven. Som vil Darleen advare mig om, at hvis jeg ikke sænker blikket, så kan langt farligere våben tages i brug. Jeg blinker et par gange og slår derefter blikket ned. Darleen lader som ingenting, sætter sig bare til at vaske sine forpoter.

"Nå, vil du så godt vide, hvorfor jeg vil ha`det billede på bloggen"?, spørger Darleen. Jeg nikker og venter.

Inden hun redegør for valget af netop det billede, råder hun mig til at fylde kaffe i koppen og få ild på en smøg.

"Darleen skal vi ud i lidt billedanalyse, det gyldne snit og skjulte symboler eller noget i den stil"?, spørger jeg lidt bekymret. Godt nok har jeg fridag i morgen, men har alligevel ikke tænkt mig at bruge hele natten på at genopleve mine dansktimer på HF. Men det siger jeg selvfølgelig ikke højt.

Darleen, der nu har lagt sig halvejs inde på musemåtten og med musen inden for poteafstand, trækker bare lidt på knurhårerne og siger:

"Jeg valgte billedet udfra dets symbolske betydning, at det gyldne snit så næsten er perfekt, er nok en tilfældighed. Hvis blot den der rose ikke havde været der, så havde min snude været lige i øjet! Symbolværdigen ligger i, at jeg bevæger mig væk fra beskueren!"

"Øh, nå og hvad vil du så sige med det", spørger jeg og føler mig lidt halvdum.

"Det er jo så enkelt og smukt", siger Darleen med hviskende stemme.

"Hvilken årstid har vi nu. Ja, rigtigt vi har snart efterår. Vi bevæger os væk fra sommer, grønt græs, og roser. På billedet bevæger modellen sig, altså mig, væk fra beskueren. Jeg ønsker ikke at være i samme tid som beskueren.Forstår du det nu?"

Jeg stirrer på Darleen, der nu synes at være en tro kopi af min dansklærer på HF. Allerede dengang var jeg stærk modstander af, at ting kun kunne opfattes på en måde, hvilket gav nogle gevaldige diskussioner i klassen.

Så hvis Darleen tror, jeg vil købe hendes analyse uden videre, kan hun godt tro om igen.

"Det kan lige så godt være, at du bevæger dig fra forår mod sommer", siger jeg derfor.

"Åh Rie, det er ikke det, der er pointen. Men derimod, at jeg gerne vil ha`sommerferie igen. Jeg vil bare ha`varme, forstår du det nu?"

Jeg nikker og klør hende under hagen.

"Hold da op for en billedanalyse, hva`Darleen. Du har jo flair for den slags. Hvis du en dag bliver træt af at være medforfatter her på bloggen, så har du sikkert en chance som dansklærer. Og fryser du for meget, tænder vi for varmen."

" Tak, men nu har jeg talt mig varm. Og jeg har garanteret allerede nu  flere fans og er mere kendt, end en dansklærer nogensinde tør drømme om. Det er selvfølgelig godt at have noget at  falde tilbage på, så måske sku`jeg holde den der flair ved lige og lave en analyse af Knut Hamsuns "Sult"."

"Tror du ikke bare, du skal have stillet din sult med  dyrlægens natmad?"

"For mange kvalifikationer?"

"Jeg har droppet tanken om at blive politiker", siger Katten Darleen til mig. Jeg kigger lettet på hende, nikker og skal til at forsætte med at læse nyheder, da hun proklamerer, at hun istedet har tænkt sig at blive kontanthjælpsmodtager.

"Hvor i Himlens navn har du fået den ide fra?", spørger jeg lettere rystet.

"Tror du ikke jeg følger med? Jeg ved skam alt om ham der, de kalder "Dovne Robert". Han vil kun, hvad han selv vil og får ovenikøbet penge for det.  Jeg tænkte, at de kvalifikationer har jeg jo allerede, så hvorfor ikke blive betalt for det?"

"Jeg synes, du lyder lidt kynisk. Hvad er der blevet af  ideen om, at man skal yde, før man kan nyde?"

Darleen ryster på hovedet og svarer: "Jeg kan da ved Gud ikke gøre for, at der ikke er det store behov for mine kvalifikationer som fugle-og musejæger. Det er jo lige som ham stakkels Robert, der har studeret filosofi, kinesisk og økonomi på universitetet."

"Stakkels Robert, som du kalder ham, har, så vidt jeg ved,  aldrig afsluttet sine studier med en eksamen. Desuden har han kun haft et par jobs i løbet af de 11 år, han har modtaget kontanthjælp."

Darleen er hurtig på aftrækkeren og fortæller mig:"At arbejdsgiverene har talt grimt til Robert, og at det hele er alle andres skyld."

"Robert har heller ikke fladskærm, bil og hus i Sverige. Men en datter, der skal lære ikke at finde sig i noget," belærer Darleen mig om.

Jeg sukker dybt og tænker, at hele "Robert-sagen" er en speget affære.

For vil vi ikke allesammen gerne arbejde med det, vi brænder for? De fleste af os erkender dog ret hurtigt at for at få  drømmejobbet eller job overhovedet, skal der knokles og sluges mange kameler. Men selv som fastansatte risikerer vi, at få sparket. Firmaer flytter til Kina, hvor arbejdskraften er billigere, kommuner skal spare og det lokale supermarked udkonkurreres af store indkøbskæder i den nærliggende provinsby.

 En dag står vi måske selv med hatten i hånden og har på trods af adskellige hundrede ansøgninger stadig ikke fundet et job. Ja hvem ved om vi en dag tænker, at vores kvalifikationer ikke bliver brugt, når vi som kontanthjælpsmodtager evt. bliver sat til at samle papir op på gågaden?

"Du er så stille", siger Darleen og gnider snuden mod min kind. "Hmmm", mumler jeg og forsætter:"Jeg har forøvrigt læst, at Robert er blevet tilbudt et job som klumme-skribent."

"Får alle kontanthjælpsmodtagere det tilbud?"

"Nej Darleen, det gør de ikke. For øvrigt er alle kontanthjælpsmodtagere heller ikke som Robert. De er jo lige så forskellige som alle andre, men ind imellem bliver bestemte grupper skåret over en kam."

Darleen begynder at grine og siger:"Det lyder sjovt. Jeg vil også skæres over en kam, ja og være klumme-skribent."

"Darleen du er jo "Blogger" og det er næsten det samme som klumme-skribent. Men skåret over en kam, det bliver du aldrig, du er alt for speciel."

"Jeg har nok for mange kvalifikationer", konstaterer Darleen tilfreds.

"Brikker i et online spil?"

Katten Darleen er sur i disse dage, hvad jeg på en måde godt kan forstå. Jeg var nemlig på arbejde i weekenden, og Ole malede gelænderet på altanen imens. Hun har derfor været overladt meget til sig selv. I dag har jeg så haft fri, sovet længe, ryddet op, vasket, strøget, handlet ind, lavet mad og skrevet note til min nyoprettede side på Face-Book:" Bevar plejehjemmet Bjergbyparken."

Så hvis Darleen havde forventet, at dagen i dag var helliget hende, kan jeg godt forstå, hun er lidt mopset.

"Du bruger alt for meget tid ved den computer, ja det siger Ole også", siger Darleen og kigger "tøsesurt" på mig.

"Hmm", svarer jeg, flytter "musen" op på send og ekspederer derved mailen ud i cyberspace.

"Det er jo det, jeg siger. Du aner ikke, hvad der foregår lige her for snuden af dig. Men sende beskeder til mærkelige mennesker og steder det kan du, mens jeg går her og mistrives."

"Er det ved at være tid til lidt sofahygge", spørger jeg imødekommende, og dermed villig til at slippe kontrollen over mus og cyberspace.

"Næ jeg tror, det bliver altanen," siger Darleen og går. Vi lægger os på solsengen og misser lidt mod solen.

"Jeg tror, du skal starte op igen med at tage D-vitaminer, for sol får du vist ikke meget af." Darleen kigger  på mine hvide ben og siger provokerende:" Men det kommer jo nok af al den tid ved computeren."

"Darleen, man skal jo også passe på med for meget sol. Du ved hudcancer og hedeslag. Har du for øvrigt tænkt på, hvorfor jeg sidder så meget ved computeren?"

Darleen ryster på hovedet, fnyser og siger:" Meget nedladende spørgsmål, tror du min hjerne er på størrelse med en valdnød, hva`? Du sender jo beskeder til alle de der mærkelige mennesker og steder. Og der findes altså solcreme."

"Jeg ved godt, du er meget intelligent, men selv intelligente kan tage fejl, hvis de ikke er up-dated.", svarer jeg.

"Åh fri mig for det der pladder-engelsk. Opdateret på dansk, tak! Godt nok kommer mine forfædre fra Rusland, men nu bor jeg her i DANMARK, hvor modersmålet er DANSK."

Jeg ser vredt på hende. Godt nok kom hendes forfædre fra Rusland, men hvor mange år siden er det, ik`.Så jeg synes, hun prøver at score lidt billige point. Og jeg ved selv, hvor svært det er at lære et andet sprog, svensk foreksempel.

Jeg sætter mig op, fanger Darleens blik og siger:" Anledning jag skriver är att de kanske kommer att stänga Bjergbyparken."

Darleen ser lettere forvirret ud, som om hun ikke helt fatter, hvad jeg siger.

"Æv, hvad? Noget med at ...hm...lukke Bjergbyparken?"

"Ja, lige præcis. Kommunen kan spare 16 mill., hvis vi lukker. Og kommunen mangler meget mere, så ta`lige og regn det ud."

Darleen blinker, trækker vejret dybt og siger:" Jamen det kan de da ikke. Hvad så med de gamle, dit arbejde og Chip og Rødhætte?"

"Jeg bliver arbejdsløs, de gamle  "tvangsflyttet" og Chip og Rødhætte hjemløse."

Nu lyner Darleen grønne øjne. Hun springer ned fra solsengen og begynder at gå ophidset frem og tilbage.

Så ser hun op på mig og siger: "Hvad sidder du der for, ka`du så komme igang. En eller anden derude i cyberspace må da for pokker kunne gøre noget."

På trods af sagens alvor kan jeg ikke lade være med at smile. For selvfølgelig kan Darleen godt  forstå, at hendes egoistiske behov for selvforkælelse for en tid må vige pladsen til fordel for  Bjergbyparken.
 https://www.facebook.com/pages/Bevar-plejehjemmet-Bjergbyparken/274178099354290?ref=hl

"Nå, hvad er strategien så. Er det noget med at definere, hvem fjenden er. Finde stærke og svage egenskaber, ja selvfølgelige bagatalisere de stærke og virkelig gå efter de svage?", spørger Darleen  kampberedt.
Jeg nikker, klør hende lidt under hagen, mens jeg spekulerer på, om hun tror det bare er et eller andet online spil. Jeg frygter lidt, at hun sætter sin lid til, at "Den bestøvlede kat" kommer og redder os "fra det onde". Men måske er det lige så realistisk, som at Slagelses "Byrødder" ikke svinger sparekniven over Bjergbyparken?