"Leverpostej med rødbeder"

Den sidste uges tid har nørkleriet ligget stille det meste af tiden. Det blev kun til 5-10 pinde på en jeansblå tunika engang før påske, hvor vejret ikke var det bedste. Men da jeg havde 5 fridage lige før påske og dermed en Sveriges-tur i sigte, var det jo oplagt at tage strikketøjet med udenlands.

Med gråvejr stillet i udsigt havde jeg egentlig troet ,at den tunika så småt havde strikket sig selv færdig, men man kan jo blive forbavset, hvad jeg da også blev. Jeg opdagede nemlig allerede om lørdagen, at jeg faktisk ikke havde fået strikket en eneste maske. Hvorvidt dette skyldtes, at min dejlige svigerinde Gitte var med, eller at jeg netop var begyndt læsning af Håkan Nessers bog "De ensomme" eller noget helt tredje, var årsagen til min manglende strikkelyst, skal jeg være usagt. Men i takt med min dalende strikkelyst, steg temperatureren og solen på himlen. "Ja, intet er så skidt, at det ikke er godt for noget", er vel en passende betegnelse for den tilstand!

Så i stedet for "meditativ-strikning", blev det til aktiv lytning, samtale, klipning af roser for mit vedkommende, maling af gæstehus for Oles og Gittes, der elsker at være igang. Darleen, der også på denne tur havde skældt ud på toldere(for ikke at tjekke hendes dyrepas) og på os andre(for overhovedet at slæbe hende med), var totalt udmattet, hvilket indebar, at hun "sov den ud" under sengeteæppet det meste af tiden. I parentes bemærket vil jeg tilføje, at Darleen allernådigst agerede fotomodel, da jeg havde presset hende adskillige gange.

En opgave jeg synes Darleen klarede flot. Hun klarede også at få huset fyldt af "småfolk" efter vores hjemkomst fra Sverige. Ja, i følge Darleen, klarede hun det bedre end jeg. "Du stikker jo bare af på arbejde, og lader Ole og mig om underholdning og affodring." og tilføjede lettere fornærmet:"Hvis det så bare havde været rejer i havde fodret ungen med."

Men nej, "ungen" Mathilde har endnu ikke været i kløerne på hverken "Brødrene Price", "Meyer", "Den skaldede Kok", eller Darleen og elsker derfor leverpostej med rødbeder. Men jeg tænker, hun tids nok kan få smag for "Finere fransk madlavning" , arbejde, strikketøj, bøger og Sveriges-ture.

"Bomuldsgarn, gummistøvler og ukrudt."

Pyha hvor er det hårdt at holde fri! Jeg går og får så mange ideer til, hvad jeg sådan lige kan få fra hånden.
Efter min indkøbstur i den lokale "Fakta", hvor de havde 100gr. bomuldsgarn for en tier, måtte jeg for at dulme min dårlige samvittighed over at have spenderet 50 kr. på 5 nøgler, lige se til mine potteplanter og ukrudtet i vores have.

Jeg tog de planter, jeg endnu ikke har pottet om med ud og gik igang. Mens jeg stod der og rystede gammel jord af og studsede rødder, kom jeg til at tænke på første gang, jeg så min far plante. Selvsikker som bare pokker vendte han bunden i vejret på potten, bankede kraftigt på den og rystede så planten ud. Han fortalte mig, at man ikke skal være bange for at studse rødderne lidt og ryste, på den både kom der bedre luft til planten. Herefter plantede han med sikker hånd hvad enten det var store bukse eller små sarte planter. Jeg kan stadig se ham hive fat i toppen af en nyplantet busk, træde jorden godt fast rundt om den med sine store gummistøvler og erklære, at så skulle den være på plads. Nu skulle de nyplantede bare vandes godt igennem, og fortalte han videre,  de kommende dage skulle jeg stikke fingeren i jorden for at mærke om planten trængte til vand. "Ikke sjatvande og heller ikke overvande", var min fars råd.

En anden udmelding, som min far tit kom med var, at der ikke fandtes ukrudt, kun planter, der bredte sig så meget, at vi mennesker havde besluttet, at de ikke kunne deltage i "det fine selskab".
Den mening har jeg overtaget, så det var med let hånd jeg tyndede ud, og modsat klippede stauder ned med hård hånd. "Hvis der er liv i dem, skal de nok komme."

Mogens, den blå mus.

Så er Darleens blå mus, døbt Mogens, flyttet ind. Han ser ikke helt ud som billedet i opskriften, men som Darleen sagde, er det nok fordi han er helt sin egen.
Selv er jeg rigtig glad for, at jeg kunne tyde den svenske opskrift, der, set i bakspejlet  ikke var så svær! Og som en ekstra sidegevinst har jeg fået følelsen af, at jeg har gjort en stykke arbejde færdigt. Det er en rigtig god følelse.

"Slå ørerne ud."

Her til formiddag har Darleen været helt oppe og ringe! Hun fandt nemlig ud af, at jeg efter nøje granskning var gået igang med den blå mus. Darleen, der når det tager hende, faktisk er en meget hjælpsom kat, tilbød da også at hjælpe mig, hvis der var nogen problemer.
"Siden hvornår er du begyndt at kunne læse svensk?", sagde jeg og viftede med opskriften. "Og jeg troede faktisk ikke, at du kunne hækle. Jeg mener, er det ikke svært at holde hæklenålen mellem poterne?"
Darleen nedstirrede mig, som kun hun kan. Herefter lagde hun sig godt tilrette i sofaen, hvilket normalt indikerer at der kommer en længere forklaring. Men sjovt nok var det ikke tilfældet. Hun sagde bare:" Åh ved du hvad Rie, det er jo bagateller. Hovedsagen er, at du er igang med den der blå mus."

Det kunne jeg kun give hende ret i. Hvorfor altid stille spørgsmålstegn ved folks intentioner? Ja, i dette tilfælde jo en kat, men alligevel.Ville mange misforståelser ikke kunne være undgået, hvis vi istedet for at tænke på folks evt. skumle bagtanker, faktisk åbnede ørerne og lyttede? Måske jeg selv skal slå ørerne ud.

I fredelig sameksistens.

Min indre havenisse har i længere tid været i heftig skænderi med min indre garnnisse. Indtil i dag har det været garnnissen, der har vundet. Men de synes at komme overens i dag. Først blev trøjen til mit yngste barnebarn Mathilde gjort færdig, derefter blev nogle af mine potteplanter pottet om. Så alt i alt har de levet i fredelig sameksistens, noget jeg kunne ønske flere rundt om i verden kunne gøre.

Det er dejligt at kunne se det færdige resultat af garnnissens arbejde: En lille trøje i mix-farver med hvide kanter og røde knapper.

Paraplytræet, stuebirken, perlagonierne og kristi tjørnekronen står nu og nikker velfornøjet med næserne i sky. Begge nisserne er blevet sultne af alle disse gøremål, så jeg vil lave frokost til dem begge to, lade dem slappe af og selv tage på arbejde lidt senere.