Lykken er en varm hundehvalp.

Ude fra haven lyder en bjæffen, der måske kan tydes som: "Er det mig i gør af? Jeg er Kaica, det er mig der bestemmer nu."

Årsagen til bjæfferiet er, at genboens frække, men lidt tungnemme collier langt om længe har fundet ud af, at Kaica er flyttet ind på matriklen.

Jeg går ud i haven og fortæller Kaica, der som en anden ulveunge står og forsvarer sit og sine, at nu har collierne nok fattet det.

"Jeg tror ikke, du har fattet, hvor tåbelige de egentlig er", siger hun og forsætter," fordi de har boet overfor siden Ruder Konge var knægt, er det vel ikke ensbetydende med, at de skal bestemme over mig, vel?"

Det kan jeg jo kun give hende ret i. Nu vi er ved snakken om, hvem der bestemmer, synes jeg , det er på sin plads at understrege, at jeg er højest i hierarkiet.

Vel inde i varmen, begynder jeg derfor lidt lydighedstræning. Jeg sætter mig på gulvet sammen med Kaica, der vimser rundt om mig.

"Sit", siger jeg og holder en godbid frem. Hun kigger på mig, dernæst på godbidden og sætter sig.

Jeg roser hende i høje toner, godbidden er forlængst slugt.

Lykken er faktisk en varm hundehvalp, tænker jeg, tager et par godbidder frem, bare sådan for endnu engang at understrege min plads i hierarkiet!



 

Med stamtavle og hele pivtøjet.

Med Katten Darleens rejse til "de evige jagtmarker" blev et kapitel afsluttet på Fru Sauer`s blog. Det har været hel vidunderligt at være Darleens personlige assistent i 15 år, men må jeg lige tilføje, også hårdt!
 Darleen, der jo var en ægte Russian Blue kat med stamtavle og hele pivtøjet, opførte sig til tider som en hund. Hun fulgte os rundt i haven i Svensås, fortalte os om uvedkommende fugle og katte, og jeg har hende mistænkt for, at drømme om et liv som hyrdehund.

Selvom hun lå og kiggede drømmende på både køer og får, ønskede hun nok ikke i virkeligheden at være hund. For in real life, så var Darleen kat til potespidserne og hadede hunde.

Jeg tror alligevel, hun vil tilgive, at vi har kastet vores nye kærlighed på sådan et kræ.

"Sku`den hvide uldtot være en hund, næ du, Bølleschæferen fra Skåne, se det er en hund."
Ovennævnte kunne være en replik fra Darleen, der jo altid var temmelig rapkæftet.

Men den hvide uldtot er en hundehvalp på 12 uger, der flytter ind på matriklen d. 26 marts. Hun er selvfølgelig verdens ottende vidunder og er allerede renlig, rimelig til at gå i snor og lyder sit navn Kaica. Nå ja, hvis en spontan døvhed ikke pludselig er indtruffet.

Glemte jeg at fortælle, at hun er en Japansk Spids med stamtavle og hele pivtøjet..........................
....."Åh, vi skal huske at købe et pivedyr."