"Af banen, her kommer jeg, Kaica den hurtigste slædehund i miles omkreds", bjæffer Kaica, idet hun løber ud ad den åbne havedør.
I haven forsætter hun med at berette om sine fantastiske egenskaber som smuk, klog, lydig og udholdende slædehund.
Hun standser pludselig op, sætter sig på gulvet og siger:
I haven forsætter hun med at berette om sine fantastiske egenskaber som smuk, klog, lydig og udholdende slædehund.
Jeg skal lige til at råbe til hende, at slæden faktisk var min gamle cykel og det med lydig og udholdende er nok en anelse overdrevet. Jeg lader dog være, da jeg ikke vil ødelægge hendes umiddelbare glæde.
For at imødekomme eventuelle misforståelser skal jeg skynde mig at sige, at jeg godt ved, en hund skal være ca. 1½ år, før man for alvor begynder at spænde kræet foran gamle cykler eller slæder. Jeg vil dog også for en god ordens skyld understrege, at turen næppe var nogen polarekspedition, højst et par gange rundt om husrækken.
For at imødekomme eventuelle misforståelser skal jeg skynde mig at sige, at jeg godt ved, en hund skal være ca. 1½ år, før man for alvor begynder at spænde kræet foran gamle cykler eller slæder. Jeg vil dog også for en god ordens skyld understrege, at turen næppe var nogen polarekspedition, højst et par gange rundt om husrækken.
Men Kaica har i flere måneder plaget mig om at få et arbejde, og hun var jo ovenud lykkelig, da hun i en periode var kæle-hund på plejehjemmet Bjergbyparken, hvor jeg arbejder. Forskellige faktorer har dog gjort, at jeg fra at arbejde om dagen, nu famler rundt i nattens mulm og mørke, mens jeg ser efter om de gamle sover og ellers har det godt.
Kaica er dybt utilfreds med ordningen og påstår hårdnakket, at hendes overenskomst forbyder natarbejde.
Jeg kan høre, at genboens collier blander sig i samtalen. Kaica stikker hovedet ind ad døren og spørger: "Marko og Røde påstår, at en slædehund har tendens til knæskader, er det rigtigt?"
Jeg ryster på hovedet og svarer:
"Hvis du ellers passer på og ikke overbelaster knæleddet, så er det ok."
"Var det det, "Doktor Axel" sagde?", spørger hun nysgerrigt.
Jeg nikker og tager en bid af en banan. Kaica slikker sig om munden, hvilket sådan helt diskret betyder: Også mig, tak.
Kaica får sit bananstykke og et detaljeret referat af min konsultation hos "Doktor Axel".
"Han er da lidt underlig, ham den doktor", konkluderer hun og forsætter.
"Sådan lidt klog og meget lidt klog".
Jeg nikker og klør hende bag øret, hun sukker veltilfreds og smiler. Så vender hun sig og ser lidt spørgende på mig.
"Du må gerne gå på arbejde, men må ikke overbelaste dit knæ. Og så er det, din gamle cykel kommer ind i billedet, ik? Den skal du bruge, så du får bevæget dig uden at belastet dit knæ. Og hvis du får ondt, så er det for meget for den der menisk, der nok er lidt af en skade, eller........
Nej jeg bliver helt rundtosset."
Som for at understrege sine ord begynder hun at tosse rundt efter sin egen hale, mens hun bjæffer:
"Men han vidste, at jeg er den fødte cyklende slædehund. Han viste det, han vidste det."
Hun standser pludselig op, sætter sig på gulvet og siger:
"Jeg er frisk på endnu en cykeltur. Hvad med dig."
"Kaica nu skal vi jo ikke overdrive, vel. Ikke noget med at overtræne. Husk hvad "Doktor Axel" har ordineret."
"Jeg tror, det kun gjaldt for dig. Husk på, jeg er slædehund, sådan en kan klare mosten."
"Ja, ja, men kan du også klare en lur nu?", spørger jeg og gaber.
"Sagtens", svarer Kaica, smider sig i sofahjørnet og siger frækt: "Doctor`s order."
