"Slå ørerne ud."

Her til formiddag har Darleen været helt oppe og ringe! Hun fandt nemlig ud af, at jeg efter nøje granskning var gået igang med den blå mus. Darleen, der når det tager hende, faktisk er en meget hjælpsom kat, tilbød da også at hjælpe mig, hvis der var nogen problemer.
"Siden hvornår er du begyndt at kunne læse svensk?", sagde jeg og viftede med opskriften. "Og jeg troede faktisk ikke, at du kunne hækle. Jeg mener, er det ikke svært at holde hæklenålen mellem poterne?"
Darleen nedstirrede mig, som kun hun kan. Herefter lagde hun sig godt tilrette i sofaen, hvilket normalt indikerer at der kommer en længere forklaring. Men sjovt nok var det ikke tilfældet. Hun sagde bare:" Åh ved du hvad Rie, det er jo bagateller. Hovedsagen er, at du er igang med den der blå mus."

Det kunne jeg kun give hende ret i. Hvorfor altid stille spørgsmålstegn ved folks intentioner? Ja, i dette tilfælde jo en kat, men alligevel.Ville mange misforståelser ikke kunne være undgået, hvis vi istedet for at tænke på folks evt. skumle bagtanker, faktisk åbnede ørerne og lyttede? Måske jeg selv skal slå ørerne ud.