"Bomuldsgarn, gummistøvler og ukrudt."

Pyha hvor er det hårdt at holde fri! Jeg går og får så mange ideer til, hvad jeg sådan lige kan få fra hånden.
Efter min indkøbstur i den lokale "Fakta", hvor de havde 100gr. bomuldsgarn for en tier, måtte jeg for at dulme min dårlige samvittighed over at have spenderet 50 kr. på 5 nøgler, lige se til mine potteplanter og ukrudtet i vores have.

Jeg tog de planter, jeg endnu ikke har pottet om med ud og gik igang. Mens jeg stod der og rystede gammel jord af og studsede rødder, kom jeg til at tænke på første gang, jeg så min far plante. Selvsikker som bare pokker vendte han bunden i vejret på potten, bankede kraftigt på den og rystede så planten ud. Han fortalte mig, at man ikke skal være bange for at studse rødderne lidt og ryste, på den både kom der bedre luft til planten. Herefter plantede han med sikker hånd hvad enten det var store bukse eller små sarte planter. Jeg kan stadig se ham hive fat i toppen af en nyplantet busk, træde jorden godt fast rundt om den med sine store gummistøvler og erklære, at så skulle den være på plads. Nu skulle de nyplantede bare vandes godt igennem, og fortalte han videre,  de kommende dage skulle jeg stikke fingeren i jorden for at mærke om planten trængte til vand. "Ikke sjatvande og heller ikke overvande", var min fars råd.

En anden udmelding, som min far tit kom med var, at der ikke fandtes ukrudt, kun planter, der bredte sig så meget, at vi mennesker havde besluttet, at de ikke kunne deltage i "det fine selskab".
Den mening har jeg overtaget, så det var med let hånd jeg tyndede ud, og modsat klippede stauder ned med hård hånd. "Hvis der er liv i dem, skal de nok komme."