"Leverpostej med rødbeder"

Den sidste uges tid har nørkleriet ligget stille det meste af tiden. Det blev kun til 5-10 pinde på en jeansblå tunika engang før påske, hvor vejret ikke var det bedste. Men da jeg havde 5 fridage lige før påske og dermed en Sveriges-tur i sigte, var det jo oplagt at tage strikketøjet med udenlands.

Med gråvejr stillet i udsigt havde jeg egentlig troet ,at den tunika så småt havde strikket sig selv færdig, men man kan jo blive forbavset, hvad jeg da også blev. Jeg opdagede nemlig allerede om lørdagen, at jeg faktisk ikke havde fået strikket en eneste maske. Hvorvidt dette skyldtes, at min dejlige svigerinde Gitte var med, eller at jeg netop var begyndt læsning af Håkan Nessers bog "De ensomme" eller noget helt tredje, var årsagen til min manglende strikkelyst, skal jeg være usagt. Men i takt med min dalende strikkelyst, steg temperatureren og solen på himlen. "Ja, intet er så skidt, at det ikke er godt for noget", er vel en passende betegnelse for den tilstand!

Så i stedet for "meditativ-strikning", blev det til aktiv lytning, samtale, klipning af roser for mit vedkommende, maling af gæstehus for Oles og Gittes, der elsker at være igang. Darleen, der også på denne tur havde skældt ud på toldere(for ikke at tjekke hendes dyrepas) og på os andre(for overhovedet at slæbe hende med), var totalt udmattet, hvilket indebar, at hun "sov den ud" under sengeteæppet det meste af tiden. I parentes bemærket vil jeg tilføje, at Darleen allernådigst agerede fotomodel, da jeg havde presset hende adskillige gange.

En opgave jeg synes Darleen klarede flot. Hun klarede også at få huset fyldt af "småfolk" efter vores hjemkomst fra Sverige. Ja, i følge Darleen, klarede hun det bedre end jeg. "Du stikker jo bare af på arbejde, og lader Ole og mig om underholdning og affodring." og tilføjede lettere fornærmet:"Hvis det så bare havde været rejer i havde fodret ungen med."

Men nej, "ungen" Mathilde har endnu ikke været i kløerne på hverken "Brødrene Price", "Meyer", "Den skaldede Kok", eller Darleen og elsker derfor leverpostej med rødbeder. Men jeg tænker, hun tids nok kan få smag for "Finere fransk madlavning" , arbejde, strikketøj, bøger og Sveriges-ture.