Renlighed skal ikke overdrives!

"Puha, hvor du stadig stinker. Jeg troede egentlig, du var ovre din anale-fase", sagde jeg til Kaica, mens jeg vrængede næse.

"Ha, det er jeg da ved Gud også. Det, der med at kontrollere mine egne og være fjollet med andres efterladenskaber, er et overstået kapitel. Men jeg kan for pokker da ikke gøre for, at Bøllefrandsens forældre lader ham skide midt på gangstien, så vi andre kommer til at jokke i det, vel?"

Hun holdt mit blik fast, som ville hun sige:"Nå, hvad har du lige at sige til det."

Kaica er nemlig inde i en periode, hvor hun prøver at bortforklare alt, underforstået at intet er hendes skyld, (i hvert fald intet, som ellers kunne indkassere en skideballe).

"For øvrigt", forsatte hun," så kunne du jo bare have fulgt Oles råd, og vasket tæer på mig."

"Ja, eller have puttet dig i bad", svarede jeg igen.

Hun for op og begyndte bjæffende at fortælle mig, at hun bestemt ikke var nogen "udstillings-hund" med fletninger, sløjfer og tylskørt, at for hyppig vask ikke var godt for en hundepels(hendes i særdeleshed ), og som prikken over ièt, at hun havde været i bad for kun 3 uger siden.

Efter den svada satte hun sig ned og så sådan lidt bedende op på mig.
"Jeg behøver ikke at komme i bad, vel? Det er ok. sådan 2 gange om året, men tror du ikke den lugt bare kan forsvinde efterhånden. Du ved sådan med lidt frisk luft."

Kaica gik hen og lagde sig lige så stille på sit røde tæppe. Hun så ikke på mig, stirrede blot ned i gulvet.

Vi sukkede begge dybt og sad stille et stykke tid.

"Øh Rie, nu har vi jo heller ingen brændeovn, jeg kan ligge foran. Du ved sådan at få tørret pelsen ved, og jeg har læst i "Hundemagasinet" at en menneske-hårtørrer skader hunde-hår."

"Nå, men så må jeg vel bare tørre dine poter grundigt, eller tage næseklemme på."

Kaica rejste sig fra det røde tæppe, forsvandt ud i køkkenet og begyndte at skramle med sine skåle.

Lidt efter kom hun ind i stuen igen "iført" 4 pladdervåde poter.

"Så Rie, nu har jeg vasket tæer. Hvis du lige lukker havedøren op, vil det være fint. Jeg skal lige ud og se, hvor langt Hr. og Fru Solsort er med byggeriet. Fru Solsort har forlangt en større lejlighed end den sidste år, hun venter nemlig en familieforøgelse."

Jeg lukkede havedøren op, og snart kunne jeg høre Kaicas gøen og solsortenes skræppen.

Om det var Fru Solsort, der forlangte et større badeværelse på trods af, at både Kaica og Hr. Solsort holdt på, at det var unødvendig luksus, det melder historien ikke noget om.