"Den tæmmede naturgrund"

Som den opmærksomme læser måske husker, skrev jeg engang, at vores have i Sverige nærmest var at betegne som en naturgrund. Det eneste tæmmede natur var græsplænen, som Ole troligt slår hver fjortende dag i sommerperioden.

Som "gammel" gartner-datter og delvis havenisse vidste jeg jo godt, at det kun var et spørgsmål om tid, før jeg fik anlagt et par staudebede hist og her. For to år siden blev der i al uskyldighed plantet to rhodrodrendon og tre engelske roser. De engelske rosers sarthed passede åbenbart ikke med den vilde, svenske natur, for de fik en underlig sygdom, der af fagkyndige blev kaldt "strålepest". Desuden så de også ud til at have taget skade af kulde og blæst. Jeg er absolut ikke typen, der bare kasserer planter godvilligt, men jeg kunne jo godt se, at de par stilke nok aldrig ville blive til duftende roser. Så de blev gravet op og smidt på "møgbunken".

Rhodrodendron kræver ikke det store, bare de bliver plantet i sur jord. Hvis der er noget jorden er, så er det sur. Den er faktisk så sur, at vi har fået det tip, at hælde kalk rundt om brønden, så  vandet får de rigtige mikroorganismer. Vi indkøbte derfor to nye rhododendron, der  matcher i farver til de gamle.

Ind imellem hører jeg folk, der taler om, hvor billigt alt er i Sverige. Det gælder dog ikke for planter. Men da vi alligevel havde kørt 50 km. til planteskolen, kunne vi lige så godt tage "spenderbukserne" på og kaste lidt flere stauder i vognen.



Lavendel og Rosenstav.



Afrikansk lilje og Hosta.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stakitten på terassen skal så males hvidt næste sommer. Så er det nok være ved at være nogenlunde tørt, mener vores nabo Frank!

 

Frank, der er 74, er et helt kapitel for sig selv. Om vinteren klatrer han stadig rundt og fejer sne ned fra taget af laden.Fårerne flytter han selvfølgelig selv. Det er jo nemt nok, fortæller han grinende og ryster lidt med den hvide spand med godbider til sine får. Jeg har tænkt lidt på, om det er den samme slags godbidder hunden Jeppe får. Det må jeg nok hellere spørge ham om en dag, han kommer til "Fika".I begyndelsen af efteråret begynder elgjagten, og ham og Jeppe slutter sig til resten af "Kompiserne" med deres hunde.

De sidste par år har været drøje for Frank. Han mistede først MaiBritt, sin samlever, og året efter brændte hans hus ned til grunden. Jeg tænker tit på, at han må være gjort af et særligt stof, for gi op ligger ikke til Frank.

 

 "Om jäg har tur, inflytter jäg indan Jul", siger Frank, smiler og klapper Jeppe. Vi sad på terrassen og fik en øl og en god snak. Han havde rost vores staudebede, og drillede så Ole med: at Fruen nok var interessert i flere blomster. For som han sagde: Det er de jo altid, de kvindfolk. Han var helt tilfældigt leveringsdygtig i adskellige stauder, da han ville anlægge ny have. Mest græs tror jeg. Han ville nok sikre sig, at nogle af MaiBritts blomster stadig gjorde gavn og gav glæde, derfor tilbuddet.

 

Der skulle selvfølgelig ikke megen overtalelse til, før vi sagde pænt ja tak. Den efterfølgende dag måtte Ole derfor grave ud til endnu et bed, hvor MaiBritts stauder nu står og pynter.

 

 



Høstfloks.