Wednesday, June 13, 2012

"Kategorien Gode ting."

Katten Darleen og jeg har givet hinanden hjemmearbejde for. Vi skal finde så mange gode ting om dagen som muligt.

"Din tur", siger Darleen og kigger forventningsfuldt på mig, som var det en konkurrence, vi deltog i.
"Er det ok., hvis vi siger indenfor det sidste døgn?", spørger jeg og tænker som en gal på evt. aktuelle emner udi kategorien "Gode ting."

Efter sådan ca. 2 sekunder i tavshed råber Darleen: "Hvis du ikke har nogen, så har jeg, og så vinder jeg."
"Du er da lidt af en konkurrence-kat, hva`? Jeg skal da lige have lov til at tænke mig om. Du Darleen, det der med konkurrence, det må være noget, der er kommet til jo ældre du er blevet..."
"Nu begynder du ikke på det der med dengang i slæbte mig til den gyselige katteudstilling vel.", afbryder Darleen mig og ser temmelig bister ud i betrækket.

Hun forsætter med at fortælle mig, at det sandelig ikke er nogen konkurrence i at svine hinanden til og være negative. Jeg kan ikke lade være med at smile, for jeg kender ingen, der i den grad kan vende tingene på hovedet.

"Jeg havde en god snak med min psykolog i går. Jeg fik klaret oprydningen herhjemme, handlet og ..Hold da fast Darleen, er du klar over, at jeg også lavede mad i går aftes?"

"Ja, jeg skal da love for, at den stank hurtigt fik overdøvet duften af mine aften-rejer", siger Darleen surt og forsætter" og de rejer var faktisk en af de ting, der skulle have været gode."
"Så rejerne vil du stryge af listen over gode ting?"
"Ja, og så gider jeg ikke høre mere. I grunden er det også en dum leg."
"Tja, det er jo som du vælger at se på det. Vi kan da også godt lege: Tænk på de gange Darleen har været fræk."

Darleen kigger på mig, blinker og siger ":Det vil komme ind under kategorien Gode ting."

No comments: