"Jeg synes godt nok, vi har fået lavet meget", siger Darleen og ser sig anerkendende omkring i vores lille rækkehushave. "Det er tid til formiddagspatruljering," siger hun så og forsvinder i retning af ligusterhækken.
Jeg nikker smilende og forsætter med at komme haveaffald ned i de af Kommunen foreskrevne klare plastposer. (I parentes vil jeg tilføje, at jeg finder det direkte uforskammet, sådan at forlange at vi, haveejere, skal bruge klare poser, så det er tydeligt for enhver, hvad der dumpes. Tror Kommunen måske, at jeg vil dumpe atomaffald, en myrdet, parteret bedstemor eller andet sprængfarligt stof?)
Søren Ryge er, foruden den ikke specielt heldige udtalelse vedr. skydning af katte, også kommet med et par gode råd. Jeg efterlever til punkt og prikke følgende:"Jeg går kun i haven, fordi jeg har lyst, og ikke fordi jeg tror, naboen synes jeg skal."
Det forhøjede staudebed trænger til at blive kultiveret en smule, så jeg kravler op i skidtet bevæbnet med en kniv(til genstridige mælkebøtter), en gammel orange Fiskarssaks, der må gøre det ud for en beskærersaks,( til klipning af visne staudetoppe), og sidst men ikke mindst en helt igennem klar, politiskkorrekt plastpose.
"Hvor pokker er min gode, gamle beskærersaks, der troligt har fulgt mig gennem årerne?", tænker jeg lettere irriteret og begynder at klippe toppen af et par stauder.
Det kan godt være, at mærket "Fiskars" borger for kvalitet, men brugt til havearbejde forslår den som en skrædder i helvede.
Snart flyder blodet i stride strømme fra mine fingerspidser og jeg opdager, at jeg er blevet ejer af tre stks. klemmelus.
"Sådan noget forbandet møg", skriger jeg, smider saksen og begynder at slikke blod af fingrene.
Darleen kommer springende og vil selvfølgelig have at vide, hvad alt det postyr er for noget.
"Se jeg har fået klemmelus", siger jeg og viser hende de blodige lus.
Hun stirrer uforstående på mine fingre og siger: "Ja, undskyld mig, jeg kan altså ikke se nogen klemmemus.For er sådan nogle ikke på størrelse med de der klemmer på tørrestativet?", spørger hun så helt uskyldigt.
"Darleen det hedder klemmelus fordi man får det af at klemme sig. Det har intet med mus at gøre."
"Nå ja, så er det jo ikke interessant. Jeg går lige op og holder øje med genboens sorte hankat igen. Du ved, han har det jo med at ville pisse territorium af."
"Hvad så med resten af haven, der er stadig lidt tilbage, hvis du har mod på det," siger jeg, ser ned på fingrene og konstaterer, at de er holdt op med at bløde.
Darleen svarer ikke, men jeg kan se hende sidde og trykke sig under ligusterhækken.
Darleen, der har tilbragt sin tidlige barndom i en beskyttende kattegård, og først senere i livet har stiftet bekendskab med "Guds frie natur", mener selv at hun er et meget modigt og farligt kattedyr, efter at have tilbragt 30 minutter udenfor denne torsdag formiddag.
"Fis så af. Bare tag benene på nakken, eller jeg skal komme efter dig", skriger hun til genboens kat, der sidder inde bag køkkenvinduet. Hun kratter lidt i jorden, mens hun udstøder sit kampråb: "Død over bænkebiderne" hvorefter hun begynder sin nådesløse nedslagtning.
Efter endnu en halv time er staudebeddet nogenlunde fri for ukrudt, de farligste af bænkebidderne udryddet og genboens sorte hankat faldet i søvn i vindueskarmen. Darleen og jeg er enige om, at vi har udført et rigtigt godt stykke arbejde og går derfor ind igen.
"Nu skal vi holde en velfortjent pause"; sigerr jeg til Darleen. "Hmm...., men jeg skal altså først lige have vasket de der blodige bænkebidere af mig", siger hun og lægger sig i sofaen og starter den rituelle kattevask.
"Selv en vildkat må altså også tænke lidt på sit udseende", siger hun og kigger op og ned ad mig.
"Har du ikke også et par klemmemus, der trænger til at blive gjort i stand?"
No comments:
Post a Comment