Sunday, May 15, 2011

"At odla goda dagar"

"Ska du odla någonting i år?" Sætningen sprang i øjnene, da jeg lørdag formiddag sad og læste  "Svenjlunga-Tranamo tidningen". Hm.."odla", hvad pokker betød det, så i stedet for at skimme ugeavisen, måtte jeg simpelthen læse videre. Jeg fandt ud af, at det hele handlede om, hvorvidt folk ville dyrke noget i år.

Et ægtepar havde åbenbart opgivet enhver form for "at odla någonting", da hjort og vildsvin simpelthen åd eventuelle afgrøder. En kvinde havde ikke de samme problemer, for hun skulle dyrke både potatis, morötter og salad.

Al den læsning om grønsager, blomster og jord fik det til at klø i mine grønne fingre. Men anlægning af en svensk urtehave, kunne selv jeg se, var totalt ude i skoven. Sådan en urtehave kræver konstant overvågning, hvis den ikke skal vokse en over hoved, noget selv jeg overhovedet ikke kunne præstere.
Jeg husker de store problemer, jeg havde, da vi købte huset i Svensås. Hvordan pokker skulle det føles som vores hus, hvis der ikke var lidt "pyntegrønt" i vinduerne? Problemet blev dog efter omhyggelig granskning i blomsterbøger løst: Sukkulenter og andre planter, der kunne klare 14 dage uden vand.



Så jeg har gemt drømmen om den svenske urtehave, det sted sådan noget skal gemmes, og i stedet fundet drømmen om træterrassen frem. En drøm, der hvis alt flasker sig, er en realitet, når vi begynder vores ferie sidst i juni.

Her vil jeg så  "odla goda dagar" og  andre blomstrende vækster:)

No comments: