Monday, May 23, 2011

"Side by side"

Det er jo vild luksus at kunne tage til Sverige tre weekender i træk, men det kan lade sig gøre takket være "Trisa", vores nye system udi  arbejdsplanlægning. Så mens strikkeriet på hjemmefronten skrumper ind til absolut nul, skrider projekterne i Sverige planmæssigt frem.

Vores nye træterrasse er næsten færdig, og jeg fantaserer allerede om at spise morgenmad en tidlig sommermorgen, siddende i en hvid kurvestol, mens jeg drikker kaffe, spiser croissanter og frugt.Åh, glemte jeg at fortælle, at jeg sikkert ind imellem vil konversere høfligt og i den forbindelse sige en masse kloge ord.

Nå, der er jo et stykke vej til  konversationen, den hvide kurvestol og croissanterne. For som noget af det første, skal Ole og jeg blive enige om, hvor mange blomsterkrukker, der overhovedet er plads til på sådan en terrasse.

Jeg tror godt, at Ole kan leve uden blomsterkrukker, men ikke sammen med mig! Jeg er da også så småt gået igang med at kultivere naturgrunden.

Sådan nogle rhododendroner trives godt side om side med Fandens mælkebøtter. Andre, der trives rigtigt godt på den anden side af grusvejen, er de nye stude, som jeg har døbt de tre musketerer. De er stadige lidt reserverede overfor fremmede, men stillede alligevel op til en "foto-session".

Jeg følte mig lidt som en forbryder, da jeg samme aften lavede "Chili con carne"......af oksekød!

No comments: