Der er forandringer på vej. Forårssolen kigger frækt ind ad vinduet og efterlader mig med dårlig "husmor-samvittighed". Alt det, som jeg, som husmor, burde gøre eller skulle have gjort kommer frem i lyset: Bamserne i vitrineskabet er begyndt at vågne fra deres vinterdvale, men jeg har endnu ikke lukket dem ud. Jeg ved nemlig at de forlanger, at jeg gør rent, hvilket ikke lige er det, jeg brænder allermest for. Gardinerne i TV-stuen hænger sørmodigt i folderne, og kan næsten ikke skjule skammen over at være så møgbeskidte. Jeg vil slet ikke begynde at tale om planterne i vinduerne!
Hvis jeg først lægger øre til planternes beklagelser, ja så er løbet kørt og jeg risikerer at blive overfaldet af strikketøjet.
For en udenforstående lyder alt det sikkert underligt, men er egentligt ganske normalt her på matriklen.
Om vinteren strikkes og nørkles der, om sommeren er det plante og blomster tid.
Så jeg er virkelig ude på dybt vand, når vinteren ikke helt er blevet vår.
Jeg tænker med gru på alt det garn, jeg har købt de sidste måneder og på dets videre skæbne. Vil det bare blive pakket sammen i gamle "Bilka-poser" og papkasser og sat i kælderen for at henslæbe resten af sit liv i mørke? Eller vil noget af det overleve som trøjer, huer, vanter og blå mus?
Jeg spekulerer på, hvorfor min indre garn-og havenisse ikke bare kan enes og lade mig i fred. Men jeg ved jo godt, at det er noget genetisk bestemt. Min far havde plantesaft i årerne, min mor drømte hele livet om at leve pletfrit og samtidig kreere den perfekte "islænder".
Løsningen er egentlig ganske enkel. Jeg må som alle andre år overgive mig gradvist og hilse forandringen fra garn til havenisse velkommen .
No comments:
Post a Comment