Ängelboden, uægte garn og blå mus

Det er lidt underligt at komme hjem efter en uge i Sverige. Lige som vi er faldet helt ned i tempo, skal vi tilbage til en travl hverdag igen. Ikke fordi jeg ikke kan lide vores hverdag her i Danmark, men hverdagen i Sverige foregår som sagt i et andet tempo.

Vi sidder længe ved morgenbordet. Birketræerne svajer i vinden, solen prøver ihærdigt at smelte isen på grusvejen og katten Darleen sidder i vinduet og tæller skovskaderne. "Miauuuu", siger hun, strækker sig og kryber ind under tæppet for at tage en lur. Ole henter brænde, jeg maler badeværelsesdøren og senere kører vi til Svenljunga for at handle.

Svenljunga ligger ca. 25 km.( eller som en svensker ville sige 2,5 mil) fra vores hus. Tro det eller ej, men denne lilleput by kan prale af at have egen biograf, en rimelig stor ICA, et par "Heminretnings-äffaer" a la Bahne og guderne må vide hvor mange spisesteder. Det mest fantastiske ved byen er foruden "Zeb & Zoffi", "Ängelboden"

Ole havde indtil nu formået at holde mig væk fra dette garnparadis, men da min fødselsdag var nært forestående, var det jo oplagt med et besøg. Jeg blev budt velkommen af en smilende dame bag disken, der lige præcist vidste, hvordan en potientel kunde, som jeg, gerne vil behandles. Jeg vil gerne have tid til at opleve og danne mig et overblik over tilbuddet i butikken. Derfor hader jeg de der emsige ekspedienter, der nærmest sidder på nakken af mig eller typen, der virker totalt uintresseret i at sælge noget.

Med Ole plantet i en kurvestol i hjørnet, gik jeg rundt og følte, snusede og sammensatte farver. Jeg så på strikkefasthed, løbelængde og prisen kan man jo ikke, selv med en lidt lavere kurs, løbe fra.

Den smilende dame bag disken og jeg fik os en hyggelig snak, da mit valg langt om længe var truffet. Hvis jeg fik noget garn tilovers, kunne jeg selvfølgelig bare aflevere det og få pengene tilbage. Foruden garn til endnu en trøje, købte jeg også de mest nuttede, små 10 gr. nøgler bomuldsgarn og opskrifter til hæklede dyr. Jeg er lidt usikker på om mit svenske rækker til at tyde opskrifter på hæklede smådyr, men ellers har jeg en virkelig god grund til at aflægge "Ängelboden" et nyt besøg.

Darleen, der havde genoptaget sine optegnelser over skovskader var i den grad skuffet og vred, da jeg stolt viste hende mine garn indkøb. "Og det skal jeg afbryde mit interessante arbejde for?", skreg hun arrigt og stampede med poterne. Jeg så uforstående på hende og spurgte forsigtigt, hvad hun mente.

"Jeg troede, vi var enige på det punkt." Hendes grønne øjne slog gnister, og hendes poter trommede nu mod bordet. Jeg anede virkelig ikke, hvad hun talte om. Heldigvis havde Ole overhørt optrinnet og hviskede nu:

"Jeg sagde det jo. Ackrylgarn."
Åh Gud ja, garnet bestod jo mest af ackryl, det havde jeg i min begejstring ikke tillagt den store betydning.
Det var jo en fejl, erfarede jeg nu. Darleen og jeg gik jo ind for "den ægte vare". Hun for mus og jeg for uldgarn.


Det "uægte garn"

 "Darleen, der er altså både mohair og alpaca i garnet", sagde jeg sådan for rede trådene ud og bevare hendes og mit venskab.
"Hm, det er der måske. Og måske vil jeg gerne have en blå hæklet mus inden alt for længe. Det kan godt være, at den ikke er sådan ægte, men den er i hvert fald hæklet af ægte bomuldsgarn,"sagde Darleen og forsatte sit spændende arbejde med skovskaderne.

Trøjen i "uægte garn" strikker jeg færdig, før jeg prøver at hækle Darleens blå mus. I følge Darleen er der ingen grund til at tage et udvidet svenskkursus, før jeg påbegynder hækleriet. For som hun siger, de vigtigste ting hedder det samme på dansk og svensk. Matt - mad, mus - mus,vän - ven.

Det er sødt sagt, synes jeg og viser mig, at hun har tilgivet.
Som en sidste udvej har jeg jo også damen i "Ängelboden".