Sådan er virkeligheden

For noget tid siden læste jeg en blog i gratisavisen "Urban". Indlægget handlede om en ung kvindes besøg på et plejehjem for svært demente. Af hendes beskrivelse fik jeg det indtryk, at besøget havde sat sig dybe spor, og at hun næsten var klar til lidt krisehjælp.
Hun var dybt chokeret over, at mennesker åbenbart "kunne være sådan", at der ikke var specielt mange ansatte og at regeringen ikke satte flere penge af til ældre-omsorgen.

Jeg forstår godt, at man  kan blive noget befippet over at møde mennesker, der sidder og stirrer tomt ud i luften, grisser med mad og afføring eller råber ukvemsord efter alt og alle. Men sådan er virkeligheden.

I dag holder jeg fri fra den virkelighed, i dag står den på afslapning med min gamle ven "Tunikaen fra Garnstudio", katten Darleen og måske lidt nullermænd under sofaen. Tunikaen er blevet meget større, det ender måske med, at den bliver færdig i denne uge. Det afhænger helt af, hvor mange nullermænd, der gerne vil flytte ind under sofaen og hvor krævende Darleen er. Når jeg skal være helt ærlig, handler det også om, om jeg kan holde helt fri fra virkeligheden.