"Midt i noget"

Her kommer jeg hjem efter første arbejdsdag i en hel uge, og synes selv jeg har været kanon-god. Som altid når jeg låser op og åbner døren, råber jeg:"Hej Darleen".
Der er absolut intet svar. Ingen trippende poter på trappereposen, ingen velkomsthilsen.
Nå, det må hun så selv om, tænker jeg og får mig viklet ud af mit hjemmestrikkede meterlange tørklæde, overfrakke, støvler og vanter(selvfølgelig også hjemmestrikkede i matchende farver) Jeg går herefter i gang med lidt kaffebrygning, oprydning og tømning af opvaskemaskinen.

Jeg finder senere frk. Darleen liggende under tæppet i sofaen. Da jeg forsigtigt løfter tæppet væk, kigger hun forvirret op på mig og siger: "Øh hva`, hvad er det dig?" "Ja, og dav til dig også", svarer jeg lettere fornærmet  og går over for at tænde computeren. "Jeg regnede sådan set med, at du gerne vil høre hvordan min dag var gået ."   Hun kigger op på mig, gaber og siger: "Kan det ikke vente, jeg er faktisk midt i noget."

Jeg ved absolut godt, at katte i gennemsnit sover 16 tim i døgnet, men er det at være "midt i noget"?
Hvis Darleen havde været igang med lidt fugle-eller musefangst, eller anden aktivitet, kunne jeg acceptere det. Det skal hertil siges, at Darleen jo er en ældre kat, der forlængst er gået på efterløn, så måske forlanger jeg for meget? Hendes jagtinstinkt kommer kun til udtryk ved særlige lejligheder, f.eks. når Ole kravler rundt på gulvet med et af mine garnnøgler , eller hvis en halvdød fugl alligevel falder ned fra himlen. Ok det er måske ikke hele sandheden, for de gange Darleen har været med os i Sverige, har hun nærmest opført sig en killing. For som hun sagde:"Her lugter der nemlig af rigtig mus."

Ja Darleen går ind for den ægte vare. Og på dette punkt er hun og jeg enige. Hvorfor nøjes med ackrylgarn, når der findes uld . Men det er måske en helt anden historie?

Hov jeg var vist også midt i noget. Jeg sjosker over i sofaen, skænker lidt kaffe, tager tyrerne ved hornene og begynder endnu en lang omgang.