"Frk. Jensen spiser ikke "Stenalderkost"".

Foruden min passion for planter og  garn( en hel anden ting er, om jeg får strikket af det), så er jeg til tider lidt af en læsehest. Sidstnævnte gør, at jeg ind imellem får nyhedsbreve fra diverse forlag med tips om nyudgivelser.

Jeg er egentlig kun interesseret i 3 slags bøger, nemlig, humoristiske katte-hundebøger, strikkebøger og kvalitetskrimier. Det ved forlagene selvfølgelig ikke, så mailbakken bugner af "spændende" tips om nye bøger fra krimidronninger fra vores nabolande, samt tips om kogebøger, der udfra omtalen kan kurere hvad som helst.

I min mors ungdom, hvor mænd var mænd og kvinder stod ved kødgryderne, fandtes der ikke det samme udbud af kogebøger. "Frk. Jensens kogebog" fra 1901 og egne opskrifter, sirligt nedskrevet på linieret papir var min mors inspirationskilde. Udfra disse kunne min mor så sammensætte et godt, velsmagende og nærende måltid. Men hvorvidt datidens måltider kunne nedsætte kolesteroltallet, "booste" ens energi, sætte skub i fedtforbrændingen, gøre hud, hår og negle stærkere og smukkere og medvirke til et lykkeligere liv, sætter jeg spørgsmålstegn ved.

Lige så sætter jeg spørgstegn ved samtlige kogebøger, der  i dag lover noget af det samme. Ikke at jeg giver pokker i kostens betydning, men at jeg bliver "et helt ny menneske", den skal madskribenterne længere ud på landet med.

Der er gået mode og derved kolde kontanter i kødgryderne, er min påstand. I Tv kan de, der er passionerede "Price fans" følge brødrene kaste smør i kødgryderne, få tænderne til at løbe i vand med Mette Blomsterbergs "Det søde liv", eller slå to fluer med et smæk i "Price og Blomsterberg".Disse programmer er for "livsnydere", der  efterfølgende må erkende, at livet, i hvertfald maden, er nydt lidt for meget, når livremmen skal spændes et par huller ud.

Men til evt. "livsnydere" med udspændt livrem og ditto mave er der helt sikkert hjælp at hente i "Stenalder Kost", der er de sidste nye guldkorn fra kødgryderne.(og det sidste nye tip i min mailbakke). Teorien bag "Stenalder Kost" er, "at den bedste kost for et godt helbred og en korrekt vægt er den kost, som vores tidlige forfædre i jægersamfundene spiste."
Bogen kan fås i fire udgaver: "Stenalder Kost Kogebogen", "Stenalder Kost Kuren", "Stenalder Kost for Sportsfolk", og endelig fås "Stenalder Kost Kogebogen" også som e-bog. Forfatteren er den amerikanske professor Loren Cordain.

Danske Thomas Rode Andersen, der i medier bliver omtalt som "stjernekok" på michelinrestauranten "Kong Hans" er med på "beatet". Han har foruden at skrive en bog med titlen(ja, rigtigt gættet) "Stenalderkost" , åbnet  en "Take-away" og tilbyder endvidere foredrag om emnet.(selvfølgelig mod passende honorar).

Jeg har intet personligt imod Thomas, der i sin ungdom iførte sig læderjakke med dertil hørende knallert for at fræse rundt på byens torv og skræmme livet af gamle damer. Nej, Thomas har været igennem drukture, ædt sig gennem massevise af burgere, røget joints, sniffet "Old Spice" deodorant og gennemlevet en skilsmisse for at kunne være hvor han er i dag.

Det jeg er imod er denne falden på halen og klappen i de små hænder af begestring over, at nu kommer det helt nye. Og med det helt nye også nyhederne om manden bag(det helt nye). Sladderpressen har fået et nyt offer at kaste sig over, hvis/når Thomas viser sig offentligt svagt duftende af "Old Spice" og gumlende på  en burger fra Mcdonalds. Men er der noget nyt? Lover "Stenalder Kost" ikke vægttab og øget energi, som  alle andre kure har gjort. Og er Thomas ikke bare en almindelig dansker, der indtil nu har været utrolig heldig at hoppe på "stenalderbølgen" på det rigtige tidspunkt? Den ægte nyhed ville være, hvis der om 10 år ville blive serveret  "Stenalderkost" ved de danske middagsborde. Så ville jeg måske have ærgret mig over ikke at være hoppet med på bølgen, for i bare stædighed at holde fast i den sovseplettede "Frk. Jensen".