"Berømthedens almindelige liv!"

Katten Darleen har fundet et nyt yndlingssted at tilbringe dagen. Hun er flyttet fra vindueskarmen over på en blød pude, der ligger på vores sorte skammel. Der lå hun også, da jeg kom hjem fra arbejde.

"Hej Tøsebarn", sagde jeg og strøg hende forsigtigt over ryggen. Hun åbnede det højre øje lidt på klem, rystede på hovedet og sagde: "Jeg tror snart, jeg melder dig til Kattens værn."
Nu var det min tur, til at ryste på hovedet, for jeg anede virkelig ikke hvilke forfærdelig ting, jeg nu havde været skyld i.

Jeg har aldrig kunnet acceptere, at hverken mennesker eller katte kommer med den slags anklager, der sådan  svæver i luften. Så sig dog, hvad pokker der er i vejen, istedet for den slags psykisk terror, der lader modparten føle skyld og dårlig samvittighed oftest uden grund.

Darleen åbnede nu begge øjne og stirrede vredt på mig. Da hun stadig ikke ville uddybe sin trussel, vendte jeg hende ryggen og gik ind for at redde senge. Bag mig kunne jeg høre lyden af trippende kattepoter, og inden jeg fik set mig om, sad hun midt på sengen og vaskede sig.

"Jeg føler mig lidt forsømt", sagde Darleen og forsatte med at fortælle om hendes sarte psyke, hendes seperationsangst og hendes store behov for altid at være i centrum.
Jeg lyttede, nikke og glattede sengetæppet, mens jeg flyttede lidt rundt på Darleen.
"Er du klar over, at det første skridt til helbredelse er, at du erkender problemet?", spurgte jeg.
Darleen sad nu på min skulder og spandt, og jeg tænkte, at jeg nok havde grebet situationen rigtigt an.

Darleen foreslog at vi lagde os lidt under sengetæppet, nu vi alligevel var der. Og som sagt, så gjort.

"Rie der er også noget andet. Jeg synes at ham Pelle-drengen er blevet lige lovlig berømt. Ja, for ikke at tale om den arrogante fyr til Pjevs, der sådan er blevet filmstjerne."

"Darleen, hvad i alverden mener du? Har du ligefrem læst det eventyr, jeg har skrevet til arbejdet", spurgte jeg, og smilede lidt for mig selv dernede under sengetæppet.
"Hmmmm....det er vel ikke forbudt, eller hva`? Jeg synes bare mit liv er meget almindeligt i forhold til de to. Tænk at være fodboldspiller, eller Star i Hollywood, tænk dig hvis jeg var berømt", sagde Darleen drømmende."
Jeg fortalte hende, at hun var vidt berømt på Bjergbyparken.
"Der er nogle af mine kollegaer, der glæder sig til at læse om dig på min blog. De spørger mig, hvornår jeg skriver om dig igen, så Darleen du er meget berømt."

Hun viklede sig ud af sengetæppet, hoppede op på min mave og holdt mit blik fast.
"Din blog! Du glemmer vist, at hvis det ikke var for mig, så havde du intet at skrive om. Absolut intet!"
Jeg tænkte i mit stille sind, at jeg da ind imellem strikkede et eller andet færdigt, som jeg også satte på bloggen. Men jeg sagde det ikke højt, for jeg vidste godt, at hun på en eller anden måde havde ret.
Selv ville jeg også hellere læse om en smuk, klog kat, der havde noget på hjertet, fremfor at glo på en eller anden hjemmestrikket tunika.