Monday, December 19, 2011

"Fit for fight"

Så har jeg taget en beslutning om, hvornår jeg starter på arbejde igen! D. 10 januar bliver forhåbentlig den første arbejdsdag efter en længere sygeperiode. Nogle vil måske spørge, om jeg på forhånd sådan kan vide, at jeg er "Fit for fight" lige netop den tirsdag. Nej er svaret, det kan jeg ikke, men på den anden side, så skal og vil jeg på arbejde igen. Og hvem kan forsikre mig om, at jeg får det bedre ved forsat at være sygemeldt. Ved at kende en dato, og vide at det er på nedsat tid, er en smule beroligende. På trods af at denne viden skaber en smule ro pt., kender jeg mig selv godt nok til at vide, at når dagen oprinder er jeg nok ikke speciel kry. Så må jeg tænke på mine gode kollegaer, der helt sikkert vil tage godt imod mig og hjælpe mig den første tid.
Måske er jeg rablende vanvittig...........tiden vil vise det. Men indtil da vil jeg forsat prøve at se det positive og holde fast i det.

No comments: