I morgen er der atter en dag.

Regnen pisker mod ruden, hvilket ikke ligefrem er motiverende for at komme ud på min daglige, lægeordinerede gåtur. Darleen er fuldstændig ligeglad, hun sover nemlig fra regn, mørke og tunge tanker.

Ind imellem vågner hun dog forvirret op og spørger: "Er det ikke snart forbi" Jeg har ikke helt fundet ud af, om hun mener regnvejret, mørket eller mit tungsind. Måske er det lidt af en blanding.

Jeg havde  håbet, at min energi i dag var til lidt mere. Men jeg må erkende, at den ind til videre kun har  rakt til sengeredning, oprydning og et hurtigt bad.

Senere på dagen venter en tur til min fysioterapeut, der som regel kan løse  op for muskelspændinger og få mig til at slappe lidt af. Så måske får jeg en god nat søvn, og vågner frisk og udhvilet i morgen.

"Ja, i morgen er der atter en dag", siger Darleen, der nu er lysvågen. "Og så må du godt lige massere mig der på ryggen, du er altså ikke den eneste med muskelspændinger."