Wednesday, November 23, 2011

Hverken fugl eller fisk

Jeg bryder mig faktisk slet ikke om fridage. Ja altså de der fridage midt i ugen, som kompensation for weekendfri. De er jo hverken fugl eller fisk. Læge, tandlæge og fysioterapeutbesøg er altid placeret der sammen med rengøring, tøjvask og indkøb, og endelig ligger det også i kortene, at jeg står får madlavningen, da jeg jo har fri!
Bedre bliver det ikke af, at Darleen forventer mit selskab i sofaen både tidligt og sent. Så mine såkaldte fridage er altid booket op på forhånd.

Jeg prøver virkelig ihærdigt at overse dyngerne med vasketøj, nullermænd, et halvtomt køleskab, aftalerne i min kalender og Darleen, der hele tiden spænder ben. Så lad mig dog være i fred, har jeg lyst til at skrige. Giv mig dog for pokker lov til bare en gang imellem at bruge dagen på ingenting.

No comments: