Friday, February 11, 2011

Så lykkedes det.

Det er med stolthed, jeg skriver dette første indlæg i min nye blog(som om jeg havde en hel masse gamle). Men nej, jeg har selv oprettet denne blog, og det må siges at være lidt af et kunsstykke, da jeg absolut ikke er oppe på "bitet", hvad det angår. Jeg er mere til ro og fred hjemme i sofaen med en god bog eller lidt strik. Det er selvfølgelig i vinterhalvåret. Når først solen for alvor afslører det ophobede støv i hjørner og under sofaer, ja så går jeg amok med klud, spand og støvsuger. Herefter følger uger, hvor jeg "krutter" i jorden, sår og planter og ender op med i slutningen af juli, at synes det bare er for hedt. Så længes jeg tilbage til sofaen igen.
Så faktisk har jeg travlt. Travlt med at få færdiggjort mine mange projekter: en netop påbegyndt filtet taske (der lige skal strikkes færdig først), en tunika strikket i dobbelt "Arwetta", og så er der lige planlægningen af det næste julemarked. Ups  og et par døre i "Det lille hus i den store svenske skov" mangler lidt maling.........
.....Jeg smutter lige hen i sofaen igen og får strikket et par omgange. Rigtigt gættet, jeg er vild med rundpinde.
"Strikke-Marie"

No comments: