Rævesøvn.

"Ih, hvor er det godt vi har fri i dag", siger Kaica, lægger sig i sofaen og sukker.
Hun strækker sig herefter, ruller så om på ryggen og viser dermed sit lyserøde maveskind frem.

I et brøkdel af et sekund er jeg misundelig på hendes faste lyserøde maveskin, tænker på mit eget, der her på det sidste er blevet offer for tyngdeloven og søde sager. Men så tager jeg et godt greb i mit eget mave- og nakkeskind og klemmer derved luften ud af et forvrænget, tåbeligt og selvfølgelig hel uopnåeligt kvindeideal.

"Kaica er det for meget for dig sådan at være med på arbejde", spørger jeg hende.

"For meget, hvad regner du mig for. Skulle jeg ikke kunne klare jobbet med at passe godt på de gamle?"

Jeg nikker, idet jeg smiler lidt for mig selv.

"Jo, selvfølgelig kan du klare jobbet. Men jeg tænker også på pauserne, hvor du jo ikke slappede af, men kartede rundt med Pelle-hunden og kattene Chip og Rødhætte."

"Piece of cake", siger Kaica selvsikkert og forsætter: "De kunne jo ikke følge med nogen af dem, og lidt bange for mig er de vist også."

"Bange for  dig", spørger jeg vantro.

Kaica ser irriteret på mig og siger:" Ja faktisk. Det lille fjols til Rødhætte tror, at jeg er en polarræv. Pelle påstår, at hun har set for mange naturudsendelser på "ANIMAL-PLANET". Og jeg har ikke gjort hende noget, hverken jagtet hende og det er heller ikke mig, der har bidt halen af hende."

" Nej det var en dør. Hm...og du gjorde ikke specielt meget for at fortælle hende, at du er en hund."

" Ih hvor er du dum. Rødhætte spænede jo med det samme, hun så mig. Jeg havde jo ikke en chance.  Og jeg tror ikke , at en dør kan bide haler af, nej den må du længere ud på landet med."

Jeg skal til at fortælle historien om dengang Rødhætte mistede sin hale, men Kaica har krøllet sig sammen med en pote over snuden. Kender jeg hende ret, vil hun snart sove.

 RÆVESØVN?