Sunday, February 24, 2013

De evige jagtmarker.

Jeg tror, at dette er det sværeste indlæg nogensinde! Jeg har ikke Katten Darleen mere  til at stille frække spørgsmål, gabe uforskammet, spinne , gnide snuden mod min kind og smaskende slubre rejer i sig.

Darleen er rejst til  et sted kaldet de evige jagtmarker Her ligger hun nu på lur i det høje grønne græs med ørerne lige i vejret og næsen vibrende. Men som så mange gange før er hun utålmodig og springer før tid, så musen når at løbe.

Hmmm..så er det godt, jeg har skålen fyldt med rejer.


 

2 comments:

eKirsten said...

Det var et rigtig sørgeligt indlæg. Der bliver tomt hos jer.
Snuden mod din kind kommer du til at undvære, men mon ikke du kan føre nogle samtaler med Darleen, selv om hun er i et andet land. Det håber jeg.
Kærlig hilsen til jeg begge
Kirsten

Rie Sauer said...

Hej Kirsten.
Tusind tak for din mail. Ja, det er sørgeligt sådan at miste en god ven gennem 15 år.
Selvfølgelig var det også hårdt med de andre katte, men Darleen var den sidste i rækken.
Ind imellem synes vi stadig, vi hører trippende poter, ser en grå-blå skygge og hører et miau, men det er nok vores sanser, der spiller os et puds?
Så slår stilheden os fuldstændig omkuld, ja stille og tomt er her.
Kh. Rie