Tuesday, January 10, 2012

Når jeg er ude, sover Darleen i vindueskarmen

Da jeg kom hjem fra arbejde, fandt jeg Darleen det samme sted, som jeg havde "efterlandt" hende om morgenen. Eneste forskel var, at hun istedet for at sidde i vindueskarmen nu lå ned.
"Hej med dig, Tøsebarn", sagde jeg og gik over og strøg hende over ryggen.
Hun åbnede langsomt øjnene, gabte lidt og sagde: "Mmmmm, hej, nå kommer du der".

Jeg er ikke helt klar over, om min pludselig opståede træthed skyldtes, at jeg for første gang i ca. en måned havde været på arbejde, eller om hendes gaben, havde smittet mig. Men jeg begyndte pludselig at gabe og for ikke at dejse om som en anden narkoleptisk patient, gik jeg ned i køkkenet  og satte kaffe over.
Darleen råbte efter mig, at hun lige skulle vågne, men så ville hun gerne snakke.

Bevæbnet med et stort krus kaffe og læsebriller tændte jeg for computeren og surfede lidt rundt. Min jagt på nyheder blev dog afbrudt af mobilen, der kimede. Darleen, der stadig befandt sig i vindueskarmen, synes åbenbart at hun ville overhøre min samtale. Hun hoppede ned, derefter op i favnen på mig og begyndte at gnide sin kind mod mit øre.
"Ja, hej det er mig", sagde stemmen. Darleen kiggede forvirret på mig, og det var tydeligt at hun ikke fattede en brik.

Den eneste, der slipper afsted med sådan en hilsen, er Ole. Jeg har altid syntes, at det at præsentere sig hører til almindelig dannelse. Men ok. det er der så meget andet, der gør i min verden. ( I parentes bemærket er jeg nok ikke opdateret mht. almindelige omgangsformer, da jeg generelt synes mange børn og unge kunne trænge til "Takt og tone" a la Emma Gad.)

Ole ville bare høre, hvordan jeg havde det efter min første arbejdsdag. "Hun har det pragtfuldt", skreg Darleen og forsatte med at fortælle Ole, at nu var tiden gået! Jeg tillod dog med egne ord at forsikre Ole om, at jeg stadig var intakt, men ret træt.

"Nå du, er det ved at være tid?", spurgte Darleen og så forventningsfuld på mig.
Jo det var nok ved at være tid til en middagslur sammen med Darleen.
"Så kan du også ligge og fortælle mig lidt om, hvordan din dag har været", sagde Darleen og så sådan lidt omsorgsfuld ud.



No comments: